Er havremælk sundt?
Er havremælk sundt?
Er havremælk sundere end komælk?
Det kommer helt an på hvilken type havremælk (havredrik) du står med. Her er det nemlig f.eks. sukkerindhold og tilsatte (eller udeladte) vitaminer og mineraler, der bestemmer sundhedsgraden for havremælken.
Hvilke typer af havredrik der er ‘sundest’ ser vi på længere nede på siden.
Er havremælk sundere end komælk?
Men er havremælk så sundere end komælk – overordnet set?
Herunder ser vi lidt mere på, hvilke fordele og ulemper der er ved at indtage komælk.
Komælk er fra naturens side (koens genetik) lavet til at skulle stille kalvens behov for næring. Ikke menneskets. Omvendt er der rigtig mange gode næringsstoffer i komælk, og det er også derfor, at mælkeindustrien slår så hårdt på at det er en god kilde til kalk (calcium), vitaminer, mineraler og protein.
Men.. komælk indeholder faktisk en del skadelige stoffer, der ikke er godt for os mennesker.
Er mælk sundt?
Er mælk sundt? altså komælk…
Mælk fra en ko indeholder kolesterol, der ikke er godt for hjertet (kan give blodpropper), hvorimod alle plantedrikke er uden kolesterol.
Derudover indeholder komælk laktose, som de fleste mennesker på verdensplan faktisk har svært ved at nedbryde. Laktoseintolerans skyldes overordnet set, at komælk ikke er tiltænkt mennesker – men kalve. Derfor er der mange, der lider af f.eks. diarre, oppustethed, luft i maven og rumlen i maven, når de indtager mejeriprodukter (også yoghurt, ost osv.). De fleste er bare ikke klar over, at generne skyldes laktose fra mælk.
Så kommer vi til det mættede fedt. For her er især ost en stor synder. For meget mættet fedt i kosten, kan betyde hjerte-kar-sygdomme. Plantedrikke har et meget lavt indhold af mættet fedt (sammenligneligt med skummetmælk), hvorimod komælk (letmælk, sødmælk) kun indeholder mættet fedt.
Mejerigiganter som Arla, har dog overbevist den generelle befolkning om, at mælk er sundt og nødvendigt. Hvor sidstnævnte under alle omstændigheder er falsk. Når sundhedsstyrelsens kostråd ikke indeholder mælke/mejeriprodukter, så er der jo en rigtig god grund til det. Mælk og mejeriprodukter er ikke nødvendige i din daglige kost. Også derfor er mælk/mejeri helt udeladt i Sundhedsstyrelsens kostråd anno 2021. Læs evt. mere om sundhedsstyrelsens kostråd her >>
Er havremælk sundt?
Er havremælk sundt? Altså; er havremælk sundere end almindelig mælk fra en ko?
Havremælk indeholder kostfibre (almindelig mælk indeholder absolut ingen kostfibre), hvilket er godt for tarmfloraen og nødvendige for vores fordøjelse.
Til gengæld indeholder nogle af de typer af havremælk du finder i supermarkederne, en tilsat sukker – og ingen tilsatte vitaminer og mineraler. Og det er vigtigt at have fokus på, hvis du f.eks. ønsker at indtage meget af dit calcium (kalk)-behov via dine drikkevarer.
Havremælk indeholder ikke så meget protein som komælk. Til gengæld slipper du for at bekymre dig om nogen af alle de skadelige stoffer, der følger med, når man indtager mælk fra en ko. (Ingen kolesterol, ingen laktose osv. i havredrik).
Men.. når det er sagt, så er havremælk helt bestemt sundt.
Hvilken havremælk er sundest?
Hvilken havremælk er sundest?
Det kommer igen helt an på, hvilke næringsstoffer, du ønsker.
Her er 2 danske plantedrik-specialister i fokus.
Danske Naturli har her i 2021 lanceret en række nye havrebaserede drikke. Alle med forskelligt indhold af næringsstoffer, men med en del mindre tilsat sukker (eller intet), end hvad der har været tidligere.
Derudover er der danske DRYK, der også undlader at tilsætte sukker, og som også har tilsat både mineraler og vitaminer.
Naturli's Oat Plus
Et godt bud på den sundeste havremælk kunne være Naturli’s Oat Plus (se billedet ovenfor). Den findes i mange større supermarkeder.:
Naturli Oat Plus – næringsindhold pr 100 ml:
- Energi 150 kJ / 36 kcal
- Fedt 1,4 g– heraf mættede fedtsyrer 0,2 g
- Kulhydrat 5,3 g– heraf sukkerarter 3,6 g
- Fiber 0,5 g
- Protein 0,4 g
- Salt 0,12 g
- Calcium 120 mg (15%*)
- Vitamin D1,5 μg (30%*)
- Vitamin B2 (riboflavin) 0,21 mg (15%*)
- Vitamin B12 0,38 μg (15%*)
*af dagligt referenceindtag
Ingredienser: Vand, 9,5% HAVRE, solsikkeolie, surhedsregulerende middel (calciumcarbonat), salt, stabilisator (gellangum), vitamin D, vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12.
Drikker du et glas af Naturli Oat Plus’ havredrik (250 ml) vil du få ca. 37,5% af dit daglige behov for calcium dækket (og ligeså med B12-vitamin). Det er stort set ligeså meget som fra komælk.
Naturli's Do Not Call Me M_lk
Et andet godt bud på den sundeste havremælk kunne være Naturli’s mælkealternativ, der både indeholder havre, soja, mandel og ris.
Naturli’s Do Not Call Me M_ilk – næringsindhold pr 100 ml:
- Energi: 194 KJ / 46 Kcal
- Fedt: 2 g – heraf mættet fedt: 0,3 g
- Kulhydrater: 3,4 g – heraf sukkerarter: 2,3 g
- Protein: 3,4 g
- Salt: 0,19 g
- Vitamin D: 30%* – 1,5 µg
- Vitamin B12 15%* – 0,38 µg
- Vitamin B2 15% – 0,21 mg
- Calcium 15%* – 120 mg
*procentdel af referenceindtag
Ingredienser: Vand, SOJA, ris, HAVRE, calciumkarbonat, havsalt, MANDEL, vitamin D, vitamin B2 (riboflavin), vitamin B12, naturlig aroma.
Drikker du et glas af Naturli’s ‘mælke’drik (250 ml) vil du få ca. 37,5% af dit daglige behov for calcium dækket (og ligeså med B12-vitamin). Det er stort set ligeså meget calcium som fra komælk.
Du kan finde Naturlis Do Not Call Me M_ilk i stort set alle supermarkeder.
Konklusion - er havremælk sundt?
Havremælk er sundt – ja. Især når du vælger de varianter, der enten har udeladt sukker og/eller tilsat vitaminer og mineraler.
Uanset hvilken variant du vælger, er der ingen risiko for at forhøje dit kolesteroltal, eller bidrage til hjerte-kar-sygdomme eller give dig gener fra laktose.
Og så er der en (to) ekstra bonus: havredrik er LANGT bedre, når vi taler om klima og miljø. Mere nedenfor…
VEGANSKE DRIKKE DER KAN KØBES ONLINE - HAVREMÆLK, PROTEINDRIK, KAKAO MV.
Havremælk er langt bedre for klimaet
Hvis vi skal se på det klimamæssige aftryk, er der en verden til forskel på havremælk og komælk.
Komælk kræver hele 9 gange så meget landareal, som de plantebaserede drikke:
- Hver liter komælk bruger 8,9 m2 per år.
- Hver liter havremælk bruger 0,8 m2 per år.
- Hver liter sojamælk bruger 0,7 m2 per år.
- Hver liter mandelmælk bruger 0,5 m2 per år.
- Hver liter rismælk bruger 0,3 m2 per år.
Derudover er vandforbruget også langt højere for komælk:
- 628 liter for hver liter komælk.
- 371 liter for hver liter mandelmælk.
- 270 liter for hver liter rismælk.
- 48 liter for hver liter havremælk.
- 28 liter for hver liter sojamælk
Dette er den gennemsnitlige vurdering – og tallene stammer fra Videnskab.dk.
Hos DR har de også lavet faktatjek på CO2-udledningen:
- Mælk fra en ko: CO2(Æ): 3,2
- Havremælk: CO2(Æ): 0,9
CO2(Æ): en omregningsfaktor, der bruges til at sammenligne drivhusgassers indvirken på drivhuseffekten.
Med alle faktorer taget in mente, er der vidst ingen tvivl om, at havremælk er sundt. For dig og for klimaet.
Hvad er en malkeko? Har den det godt?
Det etiske OMKRING KOMÆLK
Når vi nu alligevel er i gang, så lad os tage det sidste, etiske fokuspunkt med.
De fleste af os tænker ikke videre over, hvor mælken kommer fra. Den kommer vel sagtens fra en malkeko. Men de færreste ved, at en malkeko kun er en malkeko, fordi den har været gravid.
Som med os mennesker/mødre, kan en ko kun producere mælk, hvis den har født en kalv.
Derfor er alle malkekøer i verden mødre – lige bortset fra, at deres babykalv blev taget fra dem inden for 24 timer efter den blev født.
Var det en hankalv blev den skudt. Var det en hunkalv, ja, så bliver den stadig taget fra sin mor, hvor den så bliver fodret (med andet end sin mors mælk) til den en dag kan blive tvangsinsemineret, så den kan blive gravid. Og så starter møllen igen.
Hvordan har du det med det? Selvom køer ikke har samme intelligens som os mennesker, har de helt bestemt både følelser og tanker.
Forestil dig, at du selv, eller måske din kæreste, lige har født en smuk baby. Så kommer der en, der tager babyen fra jer, for at du eller din kæreste kan blive til koblet til en maskine, der kan give en anden art føde. Føde der på ingen måde er nødvendigt for den art. Og det kommer til at ske igen.. og igen.. og igen.. til du eller kæresten en dag bliver slagtet.
Stof til eftertanke…
Artiklen er skrevet af Louise M. – cand. mag.
